Louise er 30 år, bosat i Brobyværk med kæreste, hund og 2 katte, og kommer med stor erfaring
med sang, dans og teater.
Hun har bla. været med i ”Vi maler byen rød” på Nyborg Voldspil, ”Først blir´ man født på Vejle Amatørscene, Annie get your gun og Atlantis på Palsgaard samt flere stykker på Horsens Amtørscene. Louise er desuden tekstforfatter og instruktør med stykker som ”Endnu en dag” og ”Alice i spøgelsesland”. Endeligt er hun også en del af vokalensemblet i ExDjazz i Svenborg.
Og forresten…..Så var hun også med i 10. sæson af ”Landmand søger kærlighed”
Det er første gang at Lousie har kastet sig ud i at lave revy – og I kan godt glæde jer.
For hun er en humørbombe af rang der bare giver den gas, når hun folder sig ud.
Rikke er 38 år og bor i Vejle. Rikke kommer med en militær baggrund som premierløjtnant i flyvevåbnet og har desuden en terapeutisk- og ledelsesmæssig baggrund.
Rikke ramte ved en tilfældighed de skrå brædder for omkring 2 år siden, hvilket førte til at hun bl.a har spillet Kasper i ”Folk og røvere i Kardemomme by” på Vejle Amatørscene og sidste år var med i Horsens revyen. Rikke skal til DM i Revy 2024 med et nummer fra Horsens Revyen.
Rikke kommer med et sprudlende humør, er modig og karismatisk og synger dejligt !
Så kære publikum ……Glæd jer til at opleve Rikke når hun giver den gas på scenen og spiller
helt igennem.
Stefan er 38 år, bor sammen med sin dejlige hustru i ”storbyen” Ejby og arbejder som vicevært i Kolding. Når Stefan ikke arbejder, nyder konen og han at lege ” Find det næste projekt på huset”.
Stefan kommer med rigtig mange års erfaring med at stå på en scene, bla. på Nedergadeteatret i
Odense. Efter nogle års pause kom han i december 2023 igen i gang på scenen i forbindelse med juleforestillingen ”Jul på Slottet” på Fjordagerscenen, hvor han i rollen som Junkeren foldede sit
store komiske talent helt ud. Bogense-revyen 2024 er første Stefan prøver kræfter med det at
lave revy.
Og kære publikum…..Vi håber I har lattermusklerne i rigtig god form – for det får I brug for når Stefan giver den gas på scenen i Bogense-Revyen 2024. Og forresten synger han også rigtig godt
Klaus er en glad, engageret teatertosse, som i år for 8. gang står på scenen i Bogense Revyen.
Han har lavet teater og musik i mange år og revy siden 2007. Og som han siger:
“Der findes ikke noget bedre end prøveforløbet op til en revy – det er simpelthen bare det mest sjove, givende, intense og – på den gode måde – krævende”